Overgangsløsninger
Wavins fleksible renoveringsovergange gør det nemt for dig at forbinde og/eller separere rør af forskellige materialer og diametre i kloak- og afløbssystemer.
Opfylder krav
Wavins renoveringsovergange er produceret i henhold til DS/EN 681-1 og opfylder dermed de europæiske kvalitetskrav. Det brede sortiment af standard- og adapterkoblinger er desuden VA-mærket som sikkerhed for kontrol af kvaliteten.
Universelle koblinger
Vores standard- og adapterkoblinger kan anvendes til alle former for rør, uanset materiale. Det giver nem installation, både ved udvidelse og renovering. Standardkoblingerne fås i størrelser fra 100-510 mm, og adapterkoblingerne fås i størrelser fra 110-385 mm.
Bedste kvalitet til den rigtige pris
Vi laver de fleksible renoveringsovergange på moderne produktionslinjer. Det sikrer, at du får et sortiment af den bedste kvalitet til den rigtige pris. Gummikomponenterne SBR og EPDM er velegnede til kloakering, ligesom de rustfrie stålklemmer er korrosionsbestandige.
Vil du vide mere?
De fleksible renoveringsovergange passer til alle rørtyper i små dimensioner. Standard- og adapterkoblingerne indgår altid i et større afløbssystem, hvor de fx forbinder vores glatte flerlags- og enkeltlagsrør i enten PP eller jPVC.