Fedt- og olieudskillere
Det er et lovkrav at virksomheder, som f.eks. autoværksteder og vaskehaller m.fl. skal installere en olieudskiller, når der under normal drift forekommer olie- eller benzinaffald i forbindelse med overfladevand.
Udskillerne projekteres og udføres, så stoffer, der kan skade afløbsinstallationen, hovedafløbsledningen og/eller rensningsanlæg mv., bliver tilbageholdt.
Udskillere forhindrer, at skadelige stoffer tilføres afløbssystemet
Udskillere fås til fedt og til olie/benzin. Wavins fedtudskillere er produceret af glasfiber og plast og er et let alternativ til beton-udskillere. Det gør dem nemmere at installere og arbejde med. Materialet er gennemtestet, og fedtudskillerne er dimensioneret i henhold til den europæiske standard DS/EN 1825. Wavins olie- og bezinudskillere Wavin olieudskillere til rensning af olieholdig spilde- og regnvand er godkendte efter EN-858 og er CE mærkede. Denne type af olieudskillere er designet således, at de kan
installeres i trafikbelastede områder uden en aflastningsplade.
Wavin Certaro udskillere
Wavin Certaro NS OIL består af to forskellige udskillersystemer, som passer til langt de fleste udskillerprojekter:
- Direkte udskillersystem med indbygget sandfang. Denne type af udskillere bruges til projekter ved f.eks. autoværksteder, parkerings- og påfyldningspladser for olie og benzin.
- Bypass-udskillersystem med indbygget sandfang samt påmonteret bypass-funktion. Denne type anvendes, hvor teorien om first-flush gør sig gældende f.eks. store parkeringspladser.
Læs mere om Certaro udskiller programmet i denne brochure.